To motionscykelløb til dig og din racercykel

Går du og overvejer om du og din racercykel skal prøves af med et motionsløb i udlandet? Vi giver dig her to gode bud, og der burde være noget til både brostensbetvingeren, bjergrytteren og alle dem der befinder sig der imellem. Så der er ingen undskyldning for ikke at få lidt fremmed asfalt under dækkene. 

 


 

 Ronde van Vlaanderen Cyclo

 

  Ronde van Vlaanderen Cyclo
  Der er brosten på menuen i den cykelgale Flandern-region i Belgien

Forårsklassikerne i den professionelle cykelsport er nogle af de mest populære løb i kalenderen og derfor overrasker det heller ikke, at motionsudgaverne ganske ofte er velbesøgte. Således også Ronde van Vlaanderen Cyclo, der er motionsudgaven af Flandern Rundt. Brostensglade motionister kan vælge mellem ruter på 74, 139, 174 eller 229 km, hvor sidstnævnte kun er omkring 35 km kortere end de professionelles distance. Det betyder også, at man skal være nogenlunde kørende, hvis man vil kaste sig ud i det hårde og ofte vindblæste, belgiske terræn.

Det vigtigste at forhold sig til, når man kører på cykel i Belgiens Flandern-region, er brostenene. De findes masser af steder, både på flad vej (de kaldes også for pavéer), men i særdeleshed på de såkaldte “Hellingen”, der er brostensbelagte bakker. Og bakker er måske endda en underdrivelse, for mange af dem stiger frygteligt, men de er så til gengæld sjældent længere end 1.5km.

På 229 km-ruten, kan man som deltager prøve kræfter med mange af de mest berømte og ikoniske “hellingen”. Først er der dog en relativt blød start fra Antwerpen, hvor der faktisk skal gå 105 km, før man første gang skal forcere en af de berygtede brostensbakker, Leberg på 950 meter med en maks stigningsprocent på 13.8%. Derefter kommer de så også som perler på en snor.

På de afsluttende 55km, skal de mest kendte hellingen, forceres. Først Koppenberg, som følgere af cykelsporten måske husker for en episode med Jesper Skibby i 1987. Skibby var i udbrud, men styrtede og da Koppenberg er en smal stigning, kunne løbslederbilen ikke stoppe, fordi feltet var tæt på. Den helt vanvittige løsning blev så, at køre over Skibbys cykel, så bilen ikke var i vejen for forfølgerne. Skibby slap uskadt fra episoden, men Koppenberg var i mange år fjernet fra Flandern Rundt-ruten på grund af episoden.

Koppenberg er med sine 700m, ganske overskuelig i sin distance, men du skal ikke glæde dig for tidligt. Den går praktisk talt op i himlen med et snit på 9.4% og en maksimal stigningsprocent på uhyggelige 22%. Ikke længe efter følger Kruisberg, der på det tidspunkt må føles helt menneskelig og da også kun stiger 4% i snit over sine 1400m.

Efter den sidste af fem forplejningszoner, venter så dagens to sidste hellingen, og hvilke to. Først Oude Kwaremont, der med sine 2km er en lang og ond bakke. Som Kruisberg stiger den heldigvis “kun” 4% og de 11.6% i maksimal stigning føles sikkert som barnemad efter de tidligere strabadser. Det sidste eventuelle overskud skal så klemmes ud, når deltagere skal over Paterberg, godt 10km før målstregen i Oudenaarde. Paterberg hører til blandt de kortere hellingen, faktisk er den kun 400m lang. Men som den opmærksomme læser måske har opfanget, er det oftest de korte, der byder ind med de ondskabsfulde stigningsprocenter. Paterberg står ikke tilbage og er med 12.9% i gennemsnitlig stigning, dagens værste på det parameter. Med 20.3% i maksimal stigning, kan den dog ikke helt følge med Koppenberg, men vi gætter på at man på det tidspunkt ikke kan mærke forskel på.

 

Ruterne varierer som sagt i både distance og sværhedsgrad, men ved alle fire, skal du være klar på, at Koppenberg, Kruisberg, Oude Kwaremont og Paterberg skal forceres, ligesom at terrænet er vindblæst og ikke altid videre behageligt. Men med “kun” 2160 højdemeter på 229km-ruten, er Ronde van Vlaanderen Cyclo et godt bud til dig, der måske ikke har ambitioner om bjergkørsel og samtidig gerne vil mærke lidt af cykelsportens vingesus, ved at køre der hvor profferne blæser afsted. Det bliver ikke mindre fedt af at løbet afholdes dagen før den professionelle udgave, så muligheden for at støde ind i professionelle hold er stor, ligesom det i forvejen cykelgale Belgien er på den anden ende.

Motionsudgaven afholdes dagen før de professionelles tur rundt i Flandern. Da løbet løber af stablen om ganske kort tid (06/04/19), er det først 2020-udgaven der er relevant, da registeringen er lukket for dette års race.

 

Fakta om løbet

 

Pris: Varierer alt efter dit valg af distance.

Hjemmeside: http://www.werideflanders.com/en/

Hvornår: 06/04/19 (tilmelding er lukket for i år)

Distance og højdemeter: 229 km og 2160 højdemeter. 174 km og 1853 højdemeter. 139 km og 1497 højdemeter samt 74 km og 919 højdemeter.

Genre: Brostensløb.

Sværhedsgrad: Distancen og de mange skrappe hellingen, gør Ronde van Vlaanderen Cyclo til en stor udfordring. Er du nervøs for en eller begge, kan du overveje at starte ud på en af de kortere distancer.

 

 


 

La Marmotte

 

La Marmotte  
La Marmotte er en giftig omgang fyldt med legendariske bjerge  

Franske La Marmotte er vel efterhånden det mest kendte motionsløb og er et løb mange danskere allerede har prøvet kræfter med. Turen i de franske Alper er populær, og de 7.500 pladser som er til rådighed, bliver hvert år revet væk. Hvis en kamp mod dig selv og Tour de France-bjerge er noget for dig, skal du læse videre og overveje om den næste udgave måske kunne være en spændende udfordring.

Ruten er godt 175 km lang og er bestemt ikke for sarte sjæle, da den byder på nogle af de skrappeste bjerge Alperne - ja faktisk hele Europa - kan diske op med. Af samme årsag betragtes La Marmotte som et af de absolut hårdeste motionscykelløb i Europa.

Deltagerne skal kunne kværne godt 5000+ højdemeter, når de forcerer fire legendariske bjerge, som de fleste cykel-feinschmeckere vil kunne nikke genkendende til. Ganske få kilometer efter starten i Bourg d’Oisans, begynder opstigningen til Col du Glandon, der fra denne side, strækker sig over 22 km. Det lyder rigtig grimt, men stigningsprocenten er “kun” på 5,5% i gennemsnit, ligesom der er flere steder med små stykker af nedkørsel. Det gør Glandon til en ganske spiselig åbning på La Marmotte.

Efter en lang nedkørsel, venter Col du Telegraphe og monsterbjerget Col du Galibier lige efter hinanden. Telegraphe køres fra nordsiden og er derfor reelt blot en del af Galibier. Den regnes dog som sin egen og er 11.5 km lang, med en gennemsnitlig stigning på 7.3%. Derfor er det også nu, det begynder at blive alvor for deltagerne. Efter en kort nedkørsel til byen Valloire, fortsætter opstigningen til Galibier og de 2642 meter over havets overflade. Bjerget er, fra Valloire, 17,6 opslidende kilometer langt og stiger 7% i snit. 

Fælles for både Telegraphe og Galibier er, at de er stejlest i toppen og derfor vil der være en god chance for, at du når til toppen med en puls der banker afsted. Et rigtig godt råd til situationen, hvor du i forvejen er træt: Sørg for at få godt med tøj på til nedkørslen og vær forsigtig. 2642 meter over havets overflade er svimlende højt og der er med statsgaranti koldt deroppe, ligesom nedkørslen kan være glat fra smeltevand eller regnskyl. Ønsker man de bedste forudsætninger for en sikker nedkørsel er hydrauliske skivebremser vejen frem. Skivebremsen er fælgbremsen overlegen, og uanset vejrbetingelserne, er bremsen til at stole på, og man vil aldrig opleve, som man kan komme ud for på en fælgbremse at bremsen ikke griber ordentlig fat i carbon eller alu-bremsefladen. 

Efter en lang nedkørsel fra Galibier, ender deltagerne i Bourg d’Oisans, hvor udfordringens sidste bjerg venter. “Men hov, var Bourg d’Oisans ikke startby?”, tænker du måske. Jo, og vi kommenterer ikke på hvor fjollet det er at køre over tre bjerge, for at ende samme sted og kaste sig ud i en sidste opstigning.

Sidste bjerg er legendariske Alpe d’Huez og de 21 hårnålesving. Alpen, som bjerget også populært kaldes, er 13 km lang og stiger 8% i gennemsnit. Det er en dræber med de 160km i benene allerede. Vi skal ikke kunne sige hvor mange (eller få) meter du potentielt kan spare ved at tage indersiden af hårnålesvingene, men derinde stiger vejen noget hårdere, så lad hellere være med at eksperimentere med det.

La Marmotte er kendt for at have mange og gode maddepoter, der alle er placeret på toppen eller i bunden af de forskellige stigninger, ligesom der er endnu flere vanddepoter og toiletter spredt langs ruten.

 

Hvis du efter gennemlæsning af strabadserne allerede synes, at det er helt uoverskueligt, så fat mod. La Marmotte er frygteligt hårdt - og ville være det selv for de bedste professionelle - men det er langt fra at være umuligt.

 

Fakta om løbet

 

Pris: 110 euro. Pr. deltager.

Hjemmeside: http://www.marmottegranfondoseries.com/epreuve.php?C=1&L=2

Hvornår: 07/07/2019

Distance og højdemeter: 174km tilsat godt 5000 højdemeter.

Genre: Bjergetape.

Sværhedsgrad: La Marmotte er et af verdens hårdeste motionsløb og kræver masser af forberedelse. Alle kan gennemføre, men vær klar på en rigtig hård tur i sadlen.

 


 

Forrige artikel Stevens Izoard Pro Disc 2019
Næste artikel MIPS og ANGi - Nyeste sikkerhedsteknologi der passer på dit hoved

Skriv en kommentar til denne artikel

* Krævede felter



Trustpilot