Wattmåler - hvorfor nu det?

Historien

Før i tiden var wattmålere et redskab kun professionelle cykelryttere havde adgang til, da de var enormt dyre og svære at få fat i.

De første watt-målere der gjorde det muligt at måle arbejdseffekten hos cykelryttere blev udviklet i starten til midt 1980’erne. Schoberer Rad Messer (SRM) gjorde teknologien tilgængelig for almindelige mennesker med indgivelsen af sit patent på SRM-kranksættet i 1986

Grundet den høje pris for et SRM-kranksæt skulle der dog gå mange år før watt-målere fandt vej til såvel elite som mere almindelige cykelryttere og motionister. Med bl.a. Polar’s pulsmålere der var langt billigere og mere tilgængeligt, end et watt-kranksæt, blev dette de fleste cykelrytteres foretrukne træningsredskab i 1980’erne og op igennem 90’erne. SRM-kranksættet blev dog langsomt udbredt blandt de professionelle ryttere igennem 90’erne, men var langt fra hvermandseje. Det første rigtige alternativ til det dyre SRM-kranksæt var Powertap, der adskilte sig ved at måle effekten i bagnavet. I de senere år har adskillige watt-målere fundet deres vej til markedet og flere med et prisskilt der gør det muligt for et bredt publikum at udføre, indsamle og analysere deres træning som var de professionelle cykelryttere. Men ganske som da pulsuret blev hvermandseje er det ikke nok at købe udstyret – det kræver noget grundlæggende viden, for at kunne bruge sin wattmåler bedst muligt.

Markedet er de sidste år blevet betydeligt større, og man har nu en meget større viden om wattmålere og specifik træning med wattmålere.

Hvad er en wattmåler

Grundlæggende er en wattmåler en enhed som sidder på cyklen og måler effekten som rytteren ligger i pedalerne. Watt på cyklen er et udtryk for hvor meget energi man yder - i modsætning til puls, som er et udtryk for hvordan kroppen reagerer på den effekt man yder.

FSA PowerboxWattmålere findes i mange varianter - nogle mere nøjagtige end andre. Ens for alle er, at de enten måler eller estimerer effekten af ens arbejde. For eksempel kan en wattmåler i den ene pedalarm måle effekten på den side, men beregner (estimerer) effekten på den anden. Vil man have nøjagtige tal for begge sider, skal måleren måle på begge sider. Ved dobbeltsidet måling får man også mulighed for yderligere dataanalyse - f.eks. effektiviteten af sit tråd i hele bevægelsen rundt.

Typisk for wattmålere sendes der et signal fra måler til cykelcomputeren som giver et watttal. Det kan vises som øjeblikkelig effekt, eller som et gennemsnit over f.eks. 3 eller 30 sekunder.

Det er blevet meget populært at bruge watt hvad enten man er cykelrytter eller gerne vil have en ekstra dimension i træningen. Hvis du vil have det fulde udbytte af din træning er en wattmåler det bedste redskab, hvad enten du vil sammenligne hvor stærk du er, når du er på tur med vennerne, træner op til specifikke løb eller bare gerne vil have mere ud af din træning.

Fordelen ved at anvende en wattmåler frem for en pulsmåler, eller måske blot en cykelcomputer, er den fuldstændige objektive og øjeblikkelige måling af det arbejde man laver på cykling.

Hos Heino Cykler 

Har vi et udvalg af wattmålere som vi mener er rigtigt gode, og til en fornuftig pris:

Indendørs træning (hometrainer)

De fleste nyere hometrainere har indbyggede wattmålere, så du også kan få vist dine watt indendørs. Da alle wattmålere måler forskellige steder og på forskellige måder, vil du opleve at din effekt ikke føles helt på samme måde på tværs af wattmålere og inde kontra udendørs.Elite Direto X

Derfor vælger mange at have wattmåler på cyklen, og bruger den også indendørs. Så sikrer man sig, at data er direkte sammenlignelige, og din indendørs træning kan overføres til landevejen uden videre.

Ønsker man denne "sikkerhed" kan man enten vælge at have en wattmåler der kan skiftes mellem cyklerne, eller have to wattmålere af samme mærke og model.

Hos Heino Cykler 

Har vi et udvalg af hjemmetrænere som vi mener er rigtigt gode, og til en fornuftig pris:


 

Hvordan bruges en wattmåler (lidt nørdet 😉 )

Lad os tage udgangspunkt i en rytter med en AT på puls 175 svarende til 300 watt. I intervallet som køres efter puls, vil vores rytter starte med en puls langt under de 175. For hurtigst muligt, at nå op på den ønskede puls-værdi vil effekten langt overstige de 300 watt, der var udgangspunktet og dermed bliver belastningen langt hårdere end det planlagte AT-niveau. Den ekstra hårde belastning i starten af intervallet betyder, at vores rytter er nødt til at sænke arbejdsbelastningen for ikke at pulsen skal overstige de 175 alt for meget. Altså vil vores rytter det meste af intervallet ligge enten over eller under AT-værdien og dermed påvirke sin fysiske form ganske anderledes end planlagt. Ved at anvende en watt-måler kan vores rytter fra første pedaltråd ramme sin planlagte intensitetszone langt mere præcis og dermed udføre sin træning efter planen og opnå den ønskede effekt. For mange cykelryttere der kaster sig over watt-baseret træning er dette en af de første åbenbaringer – nemlig at: ”pulsen ikke er et direkte udtryk for kredsløbsbelastningen, men kun en forsinket reaktion på belastningen af kredsløbet”.    


  

Ovenfor: Ses interval udført med udgangspunkt i pulsen. Pulsen rammer hurtigt det rigtige niveau, hvorimod effekten (watt) først ligger over og lidt før halvvejs, under ønsket niveau.


 

Ovenfor: Ses interval udført med udgangspunkt i effekten. Effekten (den grønne linie) rammer hurtigt ønsket niveau og holdes der gennem hele intervallet. Pulsen (den røde linie) rammer lidt senere ønsket niveau. 


 

For at kunne bruge sin watt-måler optimalt er det vigtigt at kende sin Funktionelle Arbejds Tærskel (Functional Treshold Power = FTP) og sine øvrige grænseværdier. Disse grænseværdier kan man få fastlagt ved en test og/eller fastlægge ud fra sine watt-data når man har akkumuleret tilstrækkeligt med disse. Er man lige begyndt at anvende en watt-måler anbefales det at få foretaget en fysisk test. Alfa og Omega er at få fastlagt sit FTP niveau – svarende til det som tidligere blev betegnet som AT-niveau eller syregrænsen. Resten af arbejdsgrænserne defineres ud fra denne kritiske tærskel og ikke som procent af ens maksimale arbejdsværdi som mange pulsmålere og fitnesscentre har for vane. At beregne arbejdszoner som procent af max-puls er en kæmpe træningsfysiologisk misforståelse, med tilfældigt træningsudbytte som konsekvens (mere herom en anden gang)

Når man har fået installeret sin watt-måler og begynder at indsamle data på sine træningsture skal den værdifulde data downloades og analyseres i et softwareprogram. Med flere watt-målere medfølger software til at analysere træningsdata. Nogle af de mest brugte analyseprogrammer har dog specialiseret sig i softwaren alene og laver ikke watt-målere. TrainingPeaks, der må betegnes som værende en af de førende udbydere på markedet, tilbyder en online løsning eller mulighed for at købe deres software, WKO+, til download. Nyeste udgave af softwaren er på trapperne og denne gang lover TrainingPeaks, at det også bliver kompatibelt for Mac brugere. Disse har tidligere været henvist til Golden Cheetah der i sin opbygning minder meget om WKO+. Derudover er Golden Cheetah freeware og kan downloades på http://goldencheetah.org/ til Mac, Linux og Windows. 

Begge programmer giver mulighed for unikke analyse-muligheder af både enkelte træningspas såvel som udvikling af ens fysiske form over en længere tidsperiode. 

Baseret på ens grænse-værdier tildeles hver enkelt træningspas en overordnet belastning – også kaldet Training Stress Score (TSS). Ud fra TSS point for hver enkelt træningspas kan man følge sin udvikling og over tid forudsige, hvor langt væk en kommende formtop er. Derudover kan man udlede en Intensitetsfaktor (IF). Dette kan være et brugbart værktøj til ikke blot at afdække om nogle træningspas har været hårdere eller lettere end ens subjektive opfattelse, men også til at fastslå hvor når det er på tide at få lavet en ny test fordi ens grænse-værdier har rykket sig. Derudover kan watt baseret træning afsløre dine styrke og svagheder som cykelrytter. Det vil kunne fortælle dig, om du er en sprinter eller måske en tidskørsel-specialist. Men det kan ikke blot fortælle dig hvilken rytter type du er. Det kan eksempelvis fortælle dig helt nøjagtig hvilken type sprinter du er. Har du fordel af at åbne spurten langt ude fra mål eller skal du finde et hjul indtil stregen er meget tæt på? I de fleste software-pakker kan du designe dine grafer der kan fortælle dig udviklingen i effekt over nøje definerede tidintervaller. Du kan derfor nemt følge din præstationer henover 5 sek, 10 sek, 3 min, 10 min, 20 min eller hvor lang tid du nu ønsker det. Ved at sammenligne forskellige tidsperioder kan dine watt-data afsløre, om du skal intensivere træning omkring bestemte arbejdsperioder i forhold til dine planlagte træningsmål.


Watt-baseret træning er et stærkt redskab for den nysgerrige cykelrytter der interesseret i, at lære mere om sig selv. Det kræver, at man sætter sig ind i arbejdsredskabet og/eller allierer sig med en træner med forståelse for watt-træning. Er man villig til at gøre den indsats ligger der for mange ryttere på alle niveauer et klart potentiale for forbedring.    

 

Forrige artikel Heino Cykler elsker indendørs træning - og vi har kompetencerne til at hjælpe dig godt i gang
Næste artikel Flandern Picks - Spil med!

Skriv en kommentar til denne artikel

* Krævede felter



Trustpilot