3 motionsløb til dig og din racercykel

3 motionsløb til dig og din racer


3 motionsløb til dig og din racercykel


Går du og overvejer om både du og racercyklen skal prøves af med et motionsløb i udlandet? Vi giver dig tre gode bud her og der burde være noget til både bjergrytteren, brostensbetvingeren og alle dem der befinder sig der imellem. Så der er ingen undskyldning for ikke at få lidt fremmed asfalt under dækkene.

 


 

La Marmotte


La Marmotte  
La Marmotte er en giftig omgang fyldt med legendariske bjerge  

Franske La Marmotte er vel efterhånden det mest kendte motionsløb og er et løb mange danskere allerede har prøvet kræfter med. Turen i de franske Alper er så populær, at de 7.000 pladser hvert år bliver revet væk. Således også i år, hvor det er alt for sent at tilmelde sig 2015-udgaven, ligesom det selvfølgelig også er for sent at begynde forberedelserne og træningen til et så krævende løb. Men hvis en kamp mod dig selv og Tour de France-bjerge er noget for dig, skal du læse videre og overveje om en af de næste udgaver måske kunne være en spændende udfordring.

Ruten er godt 175km lang og er bestemt ikke for sarte sjæle, da den byder på nogle af de skrappeste bjerge Alperne - ja faktisk hele Europa - kan diske op med. Af samme årsag betragtes La Marmotte som det absolut hårdeste motionscykelløb på kloden.

Deltagerne skal kunne kværne godt 5200 højdemeter, når de forcerer fire legendariske bjerge, som de fleste cykel-feinschmeckere vil kunne nikke genkendende til. Ganske få kilometer efter starten i Bourg d’Oisans, begynder opstigningen til Col du Glandon, der fra denne side, strækker sig over 24.1km. Det lyder rigtig grimt, men stigningsprocenten er “kun” på 4.8% i gennemsnit, ligesom der er flere steder med små stykker af nedkørsel. Det gør Glandon til en ganske spiselig åbning på La Marmotte.

Efter en lang nedkørsel, venter Col du Telegraphe og monsterbjerget Col du Galibier lige efter hinanden. Telegraphe køres fra nordsiden og er derfor reelt blot en del af Galibier. Den regnes dog som sin egen og er 11.8km lang, med en gennemsnitlig stigning på 7.3%. Derfor er det også nu, det begynder at blive alvor for deltagerne. Efter en kort nedkørsel til byen Valloire, fortsætter opstigningen til Galibier og de 2642 meter over havets overflade. Bjerget er, fra Valloire, 18.1 opslidende kilometer langt og stiger 6.9% i snit. 

Fælles for både Telegraphe og Galibier er, at de er stejlest i toppen og derfor vil der være en god chance for, at du når til toppen med en puls der banker afsted. Et rigtig godt råd til situationen, hvor du i forvejen er træt: Sørg for at få godt med tøj på til nedkørslen og vær forsigtig. 2642 meter over havets overflade er svimlende højt og der er med statsgaranti koldt deroppe, ligesom nedkørslen kan være glat fra smeltevand eller regnskyl.

Efter en lang nedkørsel fra Galibier, ender deltagerne i Bourg d’Oisans, hvor udfordringens sidste bjerg venter. “Men hov, var Bourg d’Oisans ikke startby?”, tænker du måske. Jo, og vi kommenterer ikke på hvor fjollet det er at køre over tre bjerge, for at ende samme sted og kaste sig ud i en sidste opstigning.

Sidste bjerg er legendariske Alpe d’Huez og de 21 hårnålesving. Alpen, som bjerget også populært kaldes, er 13.8km lang og stiger 8.1% i gennemsnit. Det er en dræber med de 160km i benene allerede. Vi skal ikke kunne sige hvor mange (eller få) meter du potentielt kan spare ved at tage indersiden af hårnålesvingene, men derinde stiger vejen noget hårdere, så lad hellere være med at eksperimentere med det.

La Marmotte er kendt for at have mange og gode maddepoter, der alle er placeret på toppen eller i bunden af de forskellige stigninger, ligesom der er endnu flere vanddepoter og toiletter spredt langs ruten.

 

Hvis du efter gennemlæsning af strabadserne allerede synes, at det er helt uoverskueligt, så fat mod. La Marmotte er frygteligt hårdt - og ville være det selv for de bedste professionelle - men det er langt fra at være umuligt. Vi har tidligere talt med Lone Odderskjær Hansen, da hun stod foran at køre sit sjette La Marmotte. Du kan læse hele interviewet og få både god råd og mod på udfordringen lige her:


Læs mere her

 


Fakta om løbet


Pris: 85 euro, ca. 630kr. Prisen pr. deltager falder dog en smule, alt efter hvor mange man tilmelder sig.

Hjemmeside: http://www.sportcommunication.info/web2010/index.php?langue=2

Hvornår: 4. juli i 2015. Det er ikke længere muligt at tilmelde sig.

Distance og højdemeter: 174km tilsat godt 5200 højdemeter.

Genre: Bjergetape.

Sværhedsgrad: La Marmotte er verdens hårdeste motionsløb og kræver masser af forberedelse. Alle kan gennemføre, men vær klar på en rigtig hård tur i sadlen.



 

Giro di Sardegna 


Giro di Sardegna
Giro di Sardegna er fart og lir i smuk kombination

Selvom Tour of Sardinia er et mindre etapeløb, så er det et løb med masser af aura. Det skyldes ikke kun de sportslige udfordringer på landevej og i øens lækre landskaber. Det skyldes også, at løbet byder på masser af lir, fordi mange spændende producenter af rammer og udstyr bruger løbet som event for kunder og kontakter. Det gør Tour of Sardiania til verdens mest lirede løb med masser af sydlandsk charme, selvtillid og lækkert grej. 

Giro di Sardegna har masser af udfordringer til de 300 ryttere, der stiller op til start. En indledende enkeltstart, fulgt af fem etaper på landevej og en bjergetape med stigninger på helt op til 17%. Det hele rundet af med en 40 kilometer, aldersbestemt, enkeltetape. Og derimellem en Grand Fondo – det store klassiske, italienske spektakel, hvor hovedløbet suppleres med et lokalt motionsløb, som pludselig fordobler deltagerantallet. Det er et ”løb i løbet” på 158 kilometer, der sætter masser af kolorit på giro’en.

Hele setup’et på Sardinien er toptunet og professionelt – og den enorme italienske passion for cykelsport kommer til udtryk på mange måder. Selv denne lidt mindre giro tager italienerne meget seriøst. Der bliver givet gas og fuldt skrald fra starten. Der bliver gået til den og kørt stærkt. Også fordi der sidder masser af ex-prof’er med i feltet. De kører stærkt og godt på deres platform af rutine, erfaring og teknik.

Under Tour of Sardinia kan man ikke bare trille lidt med. Grundformen skal være på plads, og gashåndtaget skal i bund fra start – ellers bliver du hurtigt fejet op. Det er til gengæld et godt organiseret løb i de flotte landskaber på Sardinien, hvor der er fokus på det sportslige – og selvfølgelig på udstyret.

For italienernes cykel-passion viser sig også med al tydelighed, når de triller frem mod start. Alene på løbets første dag, enkeltstarten med en rute på 12,5 kilometer, venter der alle udstyrshajer en overraskelse: For rundt om dem står der ryttere klar til start med pladehjul, farthjelme og andet professionelt udstyr, der kan optimere deres præstation på enkeltstarten.  

Det sætter sit præg på Tour of Sardinia, at en række af verdens stærkeste producenter af cykeludstyr bruger løbet aktivt som event for kunder og kontakter. Det betyder, at der bliver liret igennem på cykel- og udstyrssiden. Og rytterne på de enkelte sponsorhold bliver under de enkelte etaper vartet op efter alle (cykel)kunstens regler. Gerne fra servicebiler i high end-mærker som Mercedes og Porsche. Og efter løbet står den på massage og friske forsyninger af mad og drikke. Det hele krydret med Sardiniens muligheder, når det gælder kultur, natur og sydlandsk stemning. 


Giro de Sardegna er afviklet for i år, men hvis du er til masser af lir og hurtigt cykelløb, skal du helt bestemt overveje en tur til Sardinien næste år.



Fakta om løbet


Pris: 200 euro, ca. 1490kr, for mænd. 150 euro, ca. 1120kr, for kvinder.

NB. Startgebyret er billigere, hvis du booker hotel gennem løbsarragørerne.

Hjemmeside: http://www.en.girosardegna.com

Hvornår: 18-24. april 2015. Løbet er derfor allerede afviklet i år.

Distance og højdemeter: For Gran Giro: 574km med 7.254 højdemeter. For Medio Giro: 479 med 5.915 højdemeter.

Genre: Etapeløb.

Sværhedsgrad: Giro Sardegna byder på noget for alle. Etaperne er ikke for lange, der er ikke bjerge hver dag og området er utrolig smukt. Alle kan være med, men der fokuseres på udstyr og køres af og til rigtig stærkt.

 


 

Ronde van Vlaanderen Cyclo


  Ronde van Vlaanderen Cyclo
  Der er brosten på menuen i den cykelgale Flandern-region i Belgien

Forårsklassikerne i den professionelle cykelsport er nogle af de mest populære løb i kalenderen og derfor overrasker det heller ikke, at motionsudgaverne ganske ofte er velbesøgte. Således også Ronde van Vlaanderen Cyclo, der er motionsudgaven af Flandern Rundt. Brostensglade motionister kan vælge mellem ruter på 71, 127 eller 239km, hvor sidstnævnte kun er omkring 25km kortere end de professionelles distance. Det betyder også, at man skal være nogenlunde kørende, hvis man vil kaste sig ud i det hårde og ofte vindblæste, belgiske terræn.

Det vigtigste at forhold sig til, når man kører på cykel i Belgiens Flandern-region, er brostenene. De findes masser af steder, både på flad vej (de kaldes også for pavéer), men i særdeleshed på de såkaldte “Hellingen”, der er brostensbelagte bakker. Og bakker er måske endda en underdrivelse, for mange af dem stiger frygteligt, men de er så til gengæld sjældent længere end 1.5km.

På 239km-ruten, kan man som deltager prøve kræfter med mange af de mest berømte og ikoniske “hellingen”. Først er der dog en relativt blød start fra Brügge, hvor der faktisk skal gå 90km, før man første gang skal forcere en af de berygtede brostensbakker. Derefter kommer de så også som perler på en snor og den første rigtigt alvorlige er Wolvenberg efter 123km i sadlen. Wolvenberg-hellingen er godt nok kun 800m lang, men den stiger så også bare 7.9% i gennemsnit og har ét sted procenter helt op til 17.3%.

På de afsluttende 55km, skal de mest kendte hellingen, forceres. Først Koppenberg, som følgere af cykelsporten måske husker for en episode med Jesper Skibby i 1987. Skibby var i udbrud, men styrtede og da Koppenberg er en smal stigning, kunne løbslederbilen ikke stoppe, fordi feltet var tæt på. Den helt vanvittige løsning blev så, at køre over Skibbys cykel, så bilen ikke var i vejen for forfølgerne. Skibby slap uskadt fra episoden, men Koppenberg var i mange år fjernet fra Flandern Rundt-ruten på grund af episoden.

Koppenberg er med sine 500m, ganske overskuelig i sin distance, men du skal ikke glæde dig for tidligt. Den går praktisk talt op i himlen med et snit på 9.4% og en maksimal stigningsprocent på uhyggelige 22%. Ikke længe efter følger Kruisberg, der på det tidspunkt må føles helt menneskelig og da også kun stiger 4% i snit over sine 1400m.

Efter den sidste af fem forplejningszoner, venter så dagens to sidste hellingen, og hvilke to. Først Oude Kwaremont, der med sine 2km er en lang og ond bakke. Som Kruisberg stiger den heldigvis “kun” 4% og de 11.6% i maksimal stigning føles sikkert som barnemad efter de tidligere strabadser. Det sidste eventuelle overskud skal så klemmes ud, når deltagere skal over Paterberg, godt 10km før målstregen i Oudenaarde. Paterberg hører til blandt de kortere hellingen, faktisk er den kun 400m lang. Men som den opmærksomme læser måske har opfanget, er det oftest de korte, der byder ind med de ondskabsfulde stigningsprocenter. Paterberg står ikke tilbage og er med 12.9% i gennemsnitlig stigning, dagens værste på det parameter. Med 20.3% i maksimal stigning, kan den dog ikke helt følge med Koppenberg, men vi gætter på at man på det tidspunkt ikke kan mærke forskel på.

 

Ruterne varierer som sagt i både distance og sværhedsgrad, men ved alle tre, skal du være klar på, at Koppenberg, Kruisberg, Oude Kwaremont og Paterberg skal forceres, ligesom at terrænet er vindblæst og ikke altid videre behageligt. Men med “kun” 2100 højdemeter på 239km-ruten, er Ronde van Vlaanderen Cyclo et godt bud til dig, der måske ikke har ambitioner om bjergkørsel og samtidig gerne vil mærke lidt af cykelsportens vingesus, ved at køre der hvor profferne blæser afsted. Det bliver ikke mindre fedt af at løbet afholdes dagen før den professionelle udgave, så muligheden for at støde ind i professionelle hold er stor, ligesom det i forvejen cykelgale Belgien er på den anden ende.

At motionsudgaven afholdes dagen før de professionelles tur rundt i Flandern, betyder så også, at det er for sent at være med i 2015-udgaven, men hvorfor ikke overveje det som en mulighed et af de næste år?



Fakta om løbet


Pris: Varierer alt efter dit valg af distance.

Hjemmeside: http://www.sport.be/rondevanvlaanderen/2015/en/

Hvornår: 4. april 2015. Løbet er derfor allerede afviklet i år.

Distance og højdemeter: 239km og 2100 højdemeter. Der er også ruter på 127 og 71km.

Genre: Brostensløb.

Sværhedsgrad: Distancen og de mange skrappe hellingen, gør Ronde van Vlaanderen Cyclo til en stor udfordring. Er du nervøs for en eller begge, kan du overveje at starte ud på en af de kortere distancer.


Læs hele rejseguiden her